Tidligere på ugen skrev engelske The Athletic, at Sergio Agüero havde trukket lod om sin bil blandt Manchester Citys ansatte. Det gjorde han på sin sidste dag i klubbens træningsfaciliteter.

LÆS OGSÅ: Barcelona sætter prismærke på Pjanic: Det vil de have for ham

Nu er en video begyndt at cirkulere på de sociale medier, som viser, at den argentinske stjerne forærer sin Range Rover Evoque til en såkaldt ‘kit man’ fra Manchester City.

Ikke nok med, at han har givet sin bil væk, så har han faktisk også valgt at forære samtlige ansatte en gave. Det er altså mere end 60 personer, han har købt gaver til.

Alle de ansatte har modtaget et ur fra enten Hublot eller Tag Heuer, hvorpå der er blevet indgraveret ‘Gracis! Kun Agüero’. Foruden dette, har han også doneret en stor sum penge til en pulje blandt spillerne, som bruges til at købe gaver til de ansatte.

Inden han forlod Manchester City, nåede den argentinske angriber er blive den mest scorende spiller i klubbens historie. I løbet af de 10 år, hvor han har været på Etihad Stadium, har han nemlig formået at score hele 260 mål.

LÆS OGSÅ: Gældsplagede Barcelona overvejer at indkassere gevinst ved salg af stortalent

Hans tid i Manchester City er dog slut, og i de næste to år vil han være at finde i Barcelona, som han er skiftet til på en fri transfer. Officielt er han dog først Barcelona-spiller fra den 1. juli, da hans kontrakt med Manchester City løber juni måned ud.

author avatar
Nicolai Busekist