FC Midtjylland kan fredag bekræfte, at man har fået en ny storaktionær, hvor rygterne lød på, at det skulle være Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, hvilket nu er blevet en realitet.

LÆS OGSÅ: Solskjær ikke tilfreds med Wan-Bissaka: Landsholdsback forbereder sig på skifte til United

Anders Holch Povlsen vil således skyde 125 millioner kroner ind i FC Midtjylland via HEARTLAND, hvortil han vil modtage 25 procent af aktierne i klubben.

“Vi er glade og stolte over, at en så ambitiøs investor som HEARTLAND ser potentialet i FC Midtjylland. Vi er ikke i tvivl om, at den nye sammensætning af ejerkredsen samlet vil bidrage væsentligt til at løfte FC Midtjylland til næste niveau,” siger bestyrelsesformand Rasmus Ankersen.

I FC Midtjylland har man allerede gjort sig flere tanker om, hvad pengene skal bruges til, herunder træningsanlæg og en udvidelse af hovedtribunen på Midtjyllands stadion, MCH Arena, hvor man vil have nye loungefaciliteter.

LÆS OGSÅ: Inter vil hente Barca-spiller, som også er på radaren i Juventus

Det hele indgår i FC Midtjyllands målsætning “Vision 2025”, hvilket ved sin ende skal se FC Midtjylland rangeret blandt de 50 bedste fodboldklubber i Europa.