Antoine Griezmann har stadig evnerne til at sende bolden i nettet med stil. Det har han bevist i Frankrigs kamp mod Bulgarien tirsdag aften, hvor han scorede et fænomenalt mål.

LÆS OGSÅ: Detaljer fra Emersons kontrakt afsløret

Den franske stjerne reagerede hurtigt, da Kylian Mbappés skud blev pareret ud mod ham i kanten af feltet. Af alle muligheder, han havde, besluttede han sig for at kaste sig ud i et saksespark.

Bolden har kurs direkte mod målet, men bliver rettet af, af en bulgarsk forsvarer, hvilket forvirrede Daniel Naumov i det bulgarske mål. Derfor endte bolden med at finde sin vej ind i nettet.

Griezmanns saksesparksmål, som han scorede i det 29. minut, gjorde det til 1-0 i venskabskampen mellem Frankrig og Bulgarien. Kampen endte 3-0 til franskmændene. De to efterfølgende mål blev scoret af Olivier Giroud i hhv. det 83. og 90. minut

Målet er det andet mål, Antoine Griezmann har scoret inden for de seneste par dage. Sidst han scorede var i sidste uge, hvor Frankrig spillede mod Wales i en venskabskamp. Han sendte han bolden i mål kort efter halvlegen på et oplæg fra Kylian Mbappé.

På trods af at have stået model til en del kritik i løbet af den netop overståede sæson, nåede Griezmann at score 20 mål og levere 12 oplæg i 51 optrædener for Barcelona. 13 af målene scorede han i La Liga.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub melder sig ind i kampen om Memphis Depay

Griezmann er blandt de Barca-spillere, der rygtes væk fra sommer, men intet indikerer indtil videre, at han vil blive solgt. Blandt andet har han været kædet sammen med Juventus.

author avatar
Nicolai Busekist