Der har været en del rygter om, at han kan forlade Barcelona denne sommer, men nu overvejer den catalanske klub at forlænge hans kontrakt.

Efter at være blevet hentet til Barcelona fra Lyon, har hollandske Memphis Depay haft svært ved at finde formen.

Dette har især været tilfældet, efter han i januar har fået konkurrence fra både Ferran Torres, Adama Traoré og Pierre-Emerick Aubameyang, der for det meste er blevet valgt til fordel for ham.

Samtidig er der fortsat finansielle vanskeligheder i Barcelona, hvilket – sammen med hans mangefulde præstationer – har ført til rygter om, at han kan forlade Barcelona til sommer.

Skulle han beslutte sig for dette, kommer han ikke til at mangle bejlere, da han angiveligt er på radaren i flere storklubber i Europa.

Til trods for, at han har rig mulighed for at forlade den catalanske klub til sommer, skulle han have besluttet sig for, at han ønsker at blive i Barcelona.

Ifølge SPORT er det ikke noget, som Barcelona har et problem med, da de gerne vil holde på ham. Og derfor gør de sig faktisk overvejelser om at tilbyde ham en kontraktforlængelse, så han kan blive længere end til sommeren 2023.

Såfremt det skulle vise sig, at der er hold i denne historie fra SPORT, ser det derfor ikke ud til, at Barcelona ender med at sælge Memphis Depay i det kommende transfervindue.

author avatar
Nicolai Busekist