Der er en klar forventning om, at han forlader Barcelona denne sommer. Nu lyder det, at tre klubber viser interesse for Samuel Umtiti.

Der er ikke noget, der tyder på, at Barcelona vælger at beholde Samuel Umtiti længere end til sommer. Derimod er der en klar forventning om, at forlader klubben, når sommerens transfervindue åbnes.

Den catalanske klub skulle være fast besluttet på at tage afsked med Samuel Umitit denne sommer, men det er angiveligt endnu ikke lykkedes at finde en aftager for ham.

Meget tyder dog på, at den franske forsvarer er på vej hjem til Ligue 1, hvor han fik hul på sin karriere. Ifølge SPORT er det dog ikke hans foretrukne klub, der er favoritter til at hente ham til sommer.

Den spanske avis skriver nemlig, at favoritterne til at sikre sig Umtiti denne sommer, er Rennes. Det skyldes primært, at de potentielt kan være i stand til at tilbyde ham Champions League-fodbold næste sæson.

Dette er dog slet ikke ensbetydende med, at Rennes er den eneste klub, der er med i kampen om at hente Umtiti. SPORT skriver nemlig, at både Montpellier og Nice også skulle være med i kampen om franskmanden.

Der er dog ikke nogen forventning om, at Umtiti træffer en beslutning om sin fremtid, før denne sæson er færdigspillet.