FC Barcelona-kandidaten Victor Font fortæller nu, at Barca-transfermålet, Eric García, forventes af skifte til FC Barcelona til sommer, når hans kontrakt med Manchester City udløber. Der er dog også chance for, at det bliver i dette vindue, da han vil væk fra Manchester-klubben.
LÆS OGSÅ: Koeman kæmpede under møde med Barca-ledelse: Vil bringe forsvarer til klubben
Det har længe stået klart, at Eric García ikke har ønsket at forlænge med Manchester-klubben, da han har været indstillet på at skulle vende hjem til FC Barcelona, som er hans barndomsklub.
Han skulle nu være så ivrig efter at skifte, at han vil frasige sig sin løn for resten af sæsonen.
“Eric Garcia er klar til at gøre en indsats og har sagt ja til, at han ikke behøver få løn i denne sæson, hvis han skifter denne måned. Vi har taget de nødvendige skridt, som gør det muligt at hente Garcia nu. Vi kan gøre det finansielt,” fortæller Font til Diario Sport.
Manchester City har dog tidligere givet udtryk for, at man ikke vil lade ham smutte i dette vindue, men Victor Font siger, at dette ikke længere er sagen.
LÆS OGSÅ: Efter Elche-opgør: Ronald Koeman med stor ros til Ter Stegen
“City accepterer et salg for €3 millioner plus variabler,” udtaler Font.