Morten Lyhne Petersen
Verdensmesterskabet gav Spanien 50 millioner dollar. IRS henter en tredjedel tilbage.
Spanien løftede VM-pokalen med 1-0 over Argentina i finalen, og præmiechecken fra FIFA lyder på 50 millioner dollar (cirka 335 millioner kroner). Men før pengene når frem til spillerne, sender det amerikanske skattevæsen en regning.
Det er den mekanik, forretningsmediet Fortune har regnet igennem: Spillere, trænere og dommere har alle tjent penge for arbejde udført på amerikansk jord under turneringen, og dermed er de omfattet af de såkaldte “jock taxes”, USA’s beskatning af udenlandske sportsudøvere.
Da FIFA ikke har sikret et samlet føderalt skattefritag for de 48 deltagende nationer, står rekordpræmien på 50 millioner dollar med et betydeligt hak i toppen.
Sådan regner IRS på VM-lønnen
USA’s skattevæsen behandler kompensation optjent på amerikansk jord som skattepligtig indkomst. IRS og de canadiske skattemyndigheder har aftalt en fælles fordelingsmetode for turneringen: kompensationen fordeles efter antallet af kampe spillet i hvert værtsland i forhold til holdets samlede kampe i turneringen.
Standardsatsen for kildeskat på bruttoindkomsten er 30 procent, medmindre en dobbeltbeskatningsaftale, en lovhjemlet undtagelse eller en såkaldt Central Withholding Agreement giver en lavere sats.
Sidstnævnte gør det muligt at få trukket skat af den estimerede nettoindkomst efter progressive satser i stedet for de flade 30 procent af bruttoen.
Op mod 41 procent, afhængigt af værtsbyen
Skatteforsker Andrew Wilford, direktør for statslig politik i National Taxpayers Union Foundation, har beregnet at det spanske landshold ender med en samlet effektiv skattesats på 31,66 procent, mens satsen for holdets basecamp lander på 30 procent.
For de spillere, der har været i aktion i New Jersey, hvor finalen blev spillet, eller i Californien, bliver bidden større.
“Når man lægger New Jersey eller Californien oven i, kan det nærme sig et sted mellem 36 og 41 procent,” siger Richard Konigsberg, national lead partner for underholdning og medier hos revisionshuset EisnerAmper, til Fortune.
Han understreger dog, at USA ikke tørrer skatten af to gange.
“USA tager ikke en dobbelt bid her. Det handler i virkeligheden om, hvilket land der får skatten,” siger Konigsberg og tilføjer, at et spansk hjemland typisk vil give kredit for den skat, der allerede er betalt i USA. “I sidste ende ender man med at betale den højeste af de to landes skatter.”
45 procent går videre til spillerne
Præmiepengene bliver ikke lagt direkte ind på spillernes konti. De sendes fra FIFA til det spanske fodboldforbund RFEF, som derefter fordeler puljen. Ifølge Fortunes gennemgang lander 45 procent af præmien hos spillerne selv som bonus, mens resten bliver hos forbundet.
For spillere som Barcelonas Lamine Yamal, der er skattemæssigt bosat i Spanien, gælder desuden en yderligere regel: Han beskattes af sin globale indkomst i Spanien, inklusive VM-bonussen.
Den effektive samlede skattebyrde afhænger derfor både af hvor mange kampe der blev spillet hvor, hvilken stat kampen fandt sted i, og hvordan Spaniens skattevæsen krediterer den amerikanske skat.
Præcis hvor meget hver enkelt spiller ender med at få udbetalt, er ikke offentligt kendt. Som Konigsberg formulerer det: “Ingen her ved, hvad der står i FIFA’s aftaler med spillerne, og hvordan de får deres betaling.”
