Tidligere England-målmand Joe Hart mener, at Adidas’ Trionda-bold har snydt keeperne gennem hele VM.
Mønsteret er ifølge Hart så tydeligt, at det ikke længere kan skydes hen som tilfældigheder. Skud fra distancen uden skrue rammer bolden i skulderhøjde, keeperne får en hånd på – og bolden ender alligevel bag dem.
Den 39-årige tidligere England-keeper, der optræder som BBC-ekspert under slutrunden, pegede før semifinalerne på gentagne eksempler ved dette VM. Ordene faldt kort efter kvartfinalerne, hvor Trionda-bolden endnu en gang stod centralt i debatten om målmændenes vilkår.
“Jeg ser det her mål alt for mange gange ved et VM til, at der ikke skulle være noget galt med den fodbold,” sagde Hart i BBC-studiet.
Skulderhøjde er det store problem
Hart mener, at en bestemt skudtype er blevet stort set uafværgelig. Skud sparket direkte og hårdt – uden den skrue, som professionelle keepere bruger til at beregne en bolds bane – snyder selv verdens bedste målmænd.
“Det er skulderhøjden. Så snart de ikke bruger en skrueteknik, og bolden hverken bevæger sig eller drejer, får keeperne det svært,” forklarede Hart.
Han pegede på flere navngivne eksempler fra turneringen. Jordan Pickford blev slået af et distanceskud i Englands kamp mod Kroatien. Luca Zidane, der står i det algeriske mål, lukkede tilsvarende mål ind mod både Argentina og Jordan. Édouard Mendy måtte trods en hånd på bolden se den ende bag sig, da Kylian Mbappé sparkede den ind for Frankrig mod Senegal.
Fælles for scoringerne er ifølge Hart, at keeperen faktisk læser skuddet og får en berøring – men bolden opfører sig anderledes end forventet i det afgørende splitsekund.
“Der er noget galt. Det handler om målmandens instinktive beregning,” lød hans konklusion.
Schmeichel: bolden er et splitsekund hurtigere
En dansk stemme har allerede leveret den tekniske forklaring bag Harts observation. Kasper Schmeichel, der nåede at træne med Trionda-bolden, efter Adidas præsenterede den i oktober 2025, gæstede BBC-podcasten Football Daily og pegede på selve konstruktionen.
“Det særlige ved den her er, at konstruktionen består af fire paneler denne gang. Der er ingen syninger, det hele er bundet sammen,” sagde Schmeichel.
Ifølge den tidligere Leicester- og Celtic-keeper skaber de færre paneler en helt anden aerodynamik end tidligere VM-bolde.
“Når man kombinerer det med skiftende vejr og lufttæthed, er der mindre modstand på bolden, hvilket betyder, at den ikke drejer så meget. Men det betyder også, at jeg synes, den er et splitsekund hurtigere,” forklarede han.
Schmeichel mener, at netop den lille forskel er nok til at forrykke balancen mellem angriber og målmand.
“Den svinger ikke så meget i luften, men hastigheden, den bliver ramt med, er lidt anderledes. Det er marginalt, men det er nok. Målmandsspil handler om marginaler.”
Han lagde ikke skjul på, hvorfor producenten designer bolden, som de gør.
“Sagen er, at vi vil se mål, så de bygger bolde til at score mål med.”
FIFA skifter bolden ud til slutfasen
Debatten kulminerer, netop som FIFA har taget et usædvanligt skridt. Fra semifinalerne og resten af slutrunden bruges en ny udgave af bolden ved navn Trionda Final, oplyser Adidas og FIFA. Farverne skifter fra oprindeligt blå, rød og grøn til sort og guld, og det er ifølge de officielle udmeldinger første gang, at en helt ny design-udgave – og ikke bare en farveopdatering – introduceres til slutfasen.
Trionda Final blev taget i brug i tirsdagens semifinale mellem Spanien og Frankrig i Dallas, og den skal også bruges i onsdagens semifinale mellem England og Argentina i Atlanta, i bronzekampen 18. juli i Miami samt i finalen 19. juli på MetLife Stadium i New York/New Jersey.
FIFA selv omtaler skiftet som et æstetisk løft af turneringens slutfase. Ifølge forbundet skal den nye finish “referere til VM-pokalen” og markere de afgørende kampe. Der er ingen officiel bekræftelse af, at målmændenes klager har været en medvirkende årsag.
Om den nye udgave af bolden opfører sig anderledes i luften, må Pickford få lejlighed til at teste, når England og Argentina mødes i Atlanta senere onsdag aften dansk tid.