Ole Gunnar Solskjær er bestemt ikke tilfreds med, hvordan Chelsea ifølge den norske træner forud for søndagens opgør forsøget at påvirke Stuart Attwell og resten af dommerholdet.
LÆS OGSÅ: Manchester United prissætter Jesse Lingard efter imponerende West Ham-præstationer
Inden opgøret mellem de to Premier League-tophold havde Chelsea lagt en tidligere VAR-episode med Harry Maguire op på deres officielle hjemmeside.
“Det er ikke fair, er det? Du ved, alle disse påvirkninger udefra. Selv inden kampen er det frækt, når de lægger en VAR-episode op med Harry (Maguire, red.) på deres hjemmeside. Det påvirker dommere,” lød det fra Solskjær.
Herefter blev han af den fremmødte presse bedt om at uddybe, hvad han mente med sin udtalelse, hvortil han svarede:
“Du kan læse, hvad de siger om hele kontroversen med Harry Maguire. Det lægger pres på dommere for at give straffespark mod os,” sagde den norske træner.
Det er bestemt ikke første gang, at der fra andre klubber og træneres side er fokus på kendelserne til fordel for United. Til sidst kom Solskjær dog ind på, at Manchester United blev snydt for et straffespark.
LÆS OGSÅ: LeBron James langer ud efter Zlatan Ibrahimovic
“Det var ikke Frank (Lampard, red.), var det det, der startede det (at beklage sig i pressen, red.)? Der er masser af snak om, at vi får straffespark, når der ikke er nogen tvivl overhovedet. Ligegyldigt hvad, så skal vi have et straffespark i dag. Det er soleklart,” rundede Solskjær af på pressemødet efter kampen.