Declan Rice er en eftertragtet spiller som West Ham ikke ønsker at miste. Derfor har de nu tilbudt ham en ny kontrakt med en varighed på otte år.
Såfremt den 23-årige Declan Rice ønsker at være West Ham-spiller helt frem til 2030, har han nu muligheden for dette.
LÆS OGSÅ: Antonio Rüdiger har sikret sig enorm løn i Real Madrid
Ifølge talkSPORT er han nemlig blevet tilbud en ny kontrakt med en varighed på otte år. Det betyder, at den vil strække sig fra 2022 frem til 2030.
Beslutter han sig for at skrive under, sikrer han sikrer han sig ikke blot en lang kontrakt, men også en ugeløn på 200.000 pund, hvilket er svarende til omtrent 1,7 millioner kroner.
Der har dog været stor tvivl om hans fremtid, da han er en meget eftertragtet spiller, der er havnet på radaren i flere andre klubber i Premier League.
Dette har ført til spekulationer om, hvorvidt han kunne være interesseret i et skifte til en større engelsk klub, når denne sæson er overstået.
Blandt andet skulle der være stor interesse fra både Chelsea og Manchester United, om end det ikke vides, om Rice er et transfermål for den nyudnævnte United-træner, Erik ten Hag.
LÆS OGSÅ: Medie: Matic vil til denne klub
Rice, der i denne sæson har bidraget med fem mål og fire oplæg i 48 kampe, har kontrakt med West Ham frem til sommeren 2024.