Efter planen skulle Ousmane Dembélé have været på banen søndag aften. Sådan gik det dog ikke.

Xavi har tidligere udtalt, at han har planer om at bruge Ousmane Dembélé, indtil han – forventeligt – forlader Barcelona til sommer.

LÆS OGSÅ: Storklub vil hente Cristiano Ronaldo til sommer

På trods af dette var han ikke at finde på banen, da Barcelona tørnede sammen med Atletico Madrid søndag aften. Efter opgøret forklarede han hvorfor.

“Jeg ønskede at skifte Dembélé ind i løbet af anden halvleg. Men Danis røde kort ændrede vores planer,” sagde Xavi.

Forud for kampen oplevede Dembélé, at han bestemt ikke er en populær herre i Barcelona. Da hans navn blev nævnt af stadionspeakeren, blev han nemlig mødt af buhråb.

Efterfølgende placerede den 24-årige franskmand sig på bænken, hvor han endte med at blive siddende resten af kampen.

Xavi valgte nemlig at bruge Adama Traoré fra start, hvilket viste sig at være en god beslutning. Den spanske winger bidrog nemlig med et oplæg i sin første kamp.

Det vides naturligvis ikke, om Xavi har i sinde at bruge Traoré som fast starter, eller om han har planer om at veksle mellem mulighederne.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona forventer AC-aftale inden for få dage

Efter kampen bad han dog Barcelonas fans om at lade være med at buhe af Dembélé. Det store spørgsmål er dog, om de har i sinde at rette sig efter dette.

author avatar
Nicolai Busekist