Xavi er desperat efter at holde fast i de to spillere, hvorfor han har bedt ledelsen om at forlænge deres kontrakter.
Der er ikke den store forventning om, at FC Barcelona vil foretage store indkøb i år. Derimod vil deres fokus være at forlænge med spillere, der allerede befinder sig i klubben.
LÆS OGSÅ: Storklub skruer op for interessen: Vil hente Haaland i 2024
Blandt andet mangler den spanske klub at registrere både Gavi og Ronald Araujos nye kontrakter, hvorfor det vil være en af deres klare prioriteter.
En anden prioritet, som især Xavi er meget ivrig efter at få styr på, er at forlænge med Sergio Busquets, hvis kontrakt udløber efter denne sæson.
Det skriver den spanske avis SPORT, der også skriver, at Xavi fortsat ser Busquets som en vital del af projektet i Barcelona.
Det er dog ikke kun Busquets, som han har et stort ønske om at forlænge med. Den spanske træner ønsker også, at Barcelona holder fast i Sergi Roberto.
LÆS OGSÅ: Barcelona-ledelsen er rasende på De Jong
På trods af, at han ikke har gjort sig synderligt bemærket i denne sæson, ønsker Xavi at holde fast i ham på grund af hans alsidighed.