FC Barcelona-træner Xavi føler sig forrådt. Det gør han, da han helt frem til det sidste troede på, at Ousmane Dembélé ville forlænge sin kontrakt.
De fleste havde forventet, at Ousmane Dembélé ville forlade FC Barcelona denne sommer. En af dem, der helt frem til det sidste troede på, at han ville forlænge, var Barcelona-træner Xavi.
– LÆS OGSÅ: Richarlison vil til én af disse 3 klubber
Nu skriver SPORT dog, at Xavi har sluttet fred med det faktum, at den franske stjerne ikke bliver i klubben. Han føler sig dig forrådt af den unge kantspiller, da han havde regnet med, at han ville forlænge sin kontrakt.
Ledelsen i klubben betragtede det som en tabt sag for lang tid siden, men Xavi blev ved med at insistere, hvilket var den eneste grund til, at ledelsen blev ved med at forhandle med Dembélé.
Barcelona indledte derfor nye kontraktforhandlinger efter sæsonens afslutning, fordi Xavi bad dem om det. Også her måtte de dog forklare Dembélés agent, Moussa Sissoko, at de ikke kan opfylde de økonomiske krav.
– LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente ung brasilianer: Ser ham som ‘den nye Dani Alves’
Nu står det efterhånden klart, at Dembélé er på vej til en anden klub. Han har været sat i forbindelse med op til flere klubber, men det lyder, at han ønsker at skifte til Chelsea, hvor han igen kan komme til at spille under Thomas Tuchel.