Det er noget, der har været spekuleret i længe, men nu står det klart, at Xavi er klar til at give ham en ny kontrakt.
Ikke nok med, at der har været en lang række rygter om, at Xavi og co. ønsker at hente nye spillere til klubben til sommer, er der også flere spillere, hvis kontrakter de skal træffe beslutninger om.
LÆS OGSÅ: Barcelona skal betale 612 millioner for Sergio Busquets-afløser
En af dem, der står uden kontrakt til sommer, hvis det viser sig, at FC Barcelona ikke har i sinde at give ham en ny, er Marcos Alonso.
På det seneste har der været tvivl om, hvorvidt han var sikret en fremtid på Spotify Camp Nou, men ifølge SPORT har Xavi nu givet grønt lys til, at han får en ny kontrakt.
Da Alonso blev hentet i Chelsea sidste år, gik han med til at skrive under på en aftale, der kun løber frem til sommer, da det gjorde det lettere for Barcelona at få ham registreret.
Til trods for, at det nu står klart, at han meget vel kan få en ny kontrakt, forventes det ikke, at der vil blive taget hul på forhandlinger med det samme.
LÆS OGSÅ: Xavi afviser rygter: Har aldrig overvejet et salg
Derimod skriver SPORT, at den spanske klub har planer om at vente med dette, indtil transfervinduet er lukket.