Xavi har givet en opdatering på Ousmane Dembélés situation i FC Barcelona.

Barcelona-træner Xavi håber fortsat på at kunne beholde Dembélé i klubben. Det gjorde han klart på pressemødet forud for opgøret mod Mallorca i La Liga.

LÆS OGSÅ: Xavi føler sig forrådt af Barca-stjerne

“Jeg talte naturligvis med Ousmane Dembélé og fortalte ham, at han er en vigtig spiller for os, og at vi har brug for ham. At han er en vigtig fremtidig spiller for klubben. Jeg kan kun tale til ham fra et sportsligt synspunkt,” lød det fra Xavi.

“Jeg tror ikke på, at Dembélé vil være lykkeligere et andet sted. Jeg formidler til ham, at Barcelona er den bedste klub i verden, og jeg præsenterer ham for et sportsprojekt, der skal opveje det økonomiske.”

“Repræsentanterne for klubben er blevet indkaldt til et møde med hans igen, og vi kommer til at vente. Jeg er ikke skuffet over Dembélé. Det er en forhandling, og repræsentanterne gør, som de gør.”

“Han er en dygtig spiller, der kan hjælpe os meget. Vi har brug for ham, og han skal vide det, at dette er en fantastisk mulighed for ham, som han ikke bør gå glip af,” sagde Xavi også.

Det er blevet rapporteret i spansk presse, at Barcelona har aftalt et sidste møde med Dembélés repræsentanter på mandag.

LÆS OGSÅ: Barcelona forhandler med PL-klub om salg af udskældt spiller

Såfremt man ikke kan nå til enighed om en kontraktforlængelse på dette møde, har Barcelona planer om at forsøge at sælge Dembélé i januars transfervindue.

author avatar
Nicolai Busekist