FC Barcelona har registrere fire nye spillere i dette transfervindue. En af dem kommer ikke med til Europa League.
Barcelona har haft et ganske begivenhedsrigt transfervindue. De har nemlig hentet både Ferran Torres, Adama Traore og Pierre-Emerick Aubameyang.
LÆS OGSÅ: Joan Laporta giver positive nyheder om økonomien
Derudover blev Dani Alves også hentet til klubben i november på en fri transfer. Det var dog ikke muligt at registrere ham i truppen, før transfervinduet åbnede i starten af januar.
Transfervinduet er gået bedre, end Barcelona oprindeligt havde forventet, men det har betydet, at de står med et stort dilemma i forhold til registreringen af nye spillere til Europa League.
I henhold til UEFA-reglerne må klubberne nemlig kun registrere tre nye spillere til de næste faser af turneringen. Det betyder, at Barcelona skal vælge, hvem af Alves, Traore, Aubameyang og Torres, der skal sidde over.
Nu lyder det fra Marca-journalist Luis Rojo, at den catalanske klub har besluttet, at det bliver Dani Alves, der ikke kommer til at spille Europa League-fodbold med Barcelona.
Den 38-årige har haft en positiv indflydelse på truppen, siden han blev hentet retur til Camp Nou. Han har også imponeret på banen, siden han blev registreret, da han har leveret to oplæg i fire optrædener.
Dani Alves besidder både en vindermentalitet og en stor mængde erfaring. Det er dog en god grund til, at det sandsynligvis er ham, der ender med at blive udeladt af truppen.
LÆS OGSÅ: Manchester City forlænger med stjerne
Det vides nemlig ikke, hvornår Ansu Fati igen er klar til at spille, ligesom der er stor usikkerhed om, hvad klubben har i sinde at gøre med Dembélé. Derfor er det vigtigt at have ekstra offensive kræfter med i truppen.