På et pressemøde tirsdag har Joan Laporta givet gode nyheder om økonomien i FC Barcelona.

Joan Laporta og hans ledelse har i dag afholdt et pressemøde. Her præsenterede de resultatet af deres undersøge af den tidligere bestyrelses ageren.

LÆS OGSÅ: Joan Laporta giver opdatering på Dembélé-situationen

Alt, hvad der er blevet begået af formodede ulovligheder af Josep Maria Bartomeu og hans ledelse, er blevet overdraget til de relevante myndigheder, blev det gjort klart.

Barcelona-præsidenten kunne dog også give en positiv nyhed om økonomien. Han forklarede nemlig, at de har været i stand til at reducere deres lønbudget med hele 1,1 milliarder kroner.

“Lønbudgettet er blevet bragt ned med 1,1 milliarder kroner, og vi lykønsker ledelsen, da de har udført et fantastisk stykke arbejde ved at slå så hårdt ned og komme ned på et tåleligt niveau. At få lønbudgettet ned er nøglen fremadrettet,” lød det fra Joan Laporta.

På pressemødet gjorde han det også klart, at de håber på at kunne efterkomme mest muligt at deres tab. Desuden er det også målet, at de skal betale af på gælden, mens de forøger klubbens indtægter.

Han slog også fast, at de har gjort så godt et stykke arbejde med økonomien, at de har kunne registrere Adama Traoré. Går alt som det skal, kan de også præsentere Aubameyang i dag.

LÆS OGSÅ: Manchester City forlænger med stjerne

“Den gode nyhed er, at vi i går – med et stort stykke arbejde – kunne registrere Adama Traoré. Og hvis alt går vel, kan vi præsentere Aubameyang. Vi ønsker at lukke dette sorte kapitel i klubbens historie,” sagde Joan Laporta.