Xavi mener, at det er uacceptabelt, at Barcelona ikke har spillet sig videre fra gruppespillet i Champions League.
For anden sæson i træk, er Barcelona slået ud af gruppespillet i Champions League. Det betyder også, at de igen skal spille Europa League.
LÆS OGSÅ: Vanvittig pris: Det kommer Bellingham til at koste
Det blev gjort klart onsdag aften, hvor Inter cementerede deres andenplads med en 4-0-sejr over Viktoria Plzen.
Få timer senere lød dommerens slutfløjt i kampen mellem Bayern München og Barcelona, der endte 3-0 til de tyske giganter.
Efter kampen gjorde Xavi det klart, at det ikke kan accepteres, at de igen er ude af Champions League efter gruppespillet.
“Sandheden er, at i år – i modsætning til året inden – følte jeg, at vi havde truppen til at vinde denne turnering. Det, der skete, er uacceptabelt,” lød det fra Xavi ifølge BarcaTV+.
LÆS OGSÅ: Liverpool vil hente Tottenham-stjerne
“I München var vi bedre end Bayern, og det udnyttede vi ikke. Jeg var påvirket efter kampen i Milano. Dommerbeslutningerne var uretfærdige, og det samme var resultatet.”