Det lignede i længe, at han var en færdig mand i FC Barcelona. Men i sidste øjeblik trådte Xavi til og sikrede en forlængelse.
Sergi Roberto var tæt på at forlade FC Barcelona. Manden, der sørgede for, at det ikke skete, er Xavi.
LÆS OGSÅ: Braithwaite om Barca-exit: Folk kender ikke sandheden
I sidste sæson pådrog den 30-årige Barca-veteran sig en skade. Det viste sig at være værre end først antaget, og han måtte derfor på operationsbordet.
Derfor blev det besluttet af den catalanske klub, at man ikke ville forlænge hans kontrakt. Dette fik dog Xavi til at bryde ind, skriver Mundo Deportivo.
Han formåede at overbevise klubben om at give ham en etårig kontraktforlængelse. Han forklarede fodbolddirektør Mateu Alemany, at han er en alsidig spiller, der kan dække fire positioner.
I forbindelse med kontraktforlængelse, forklarede Xavi ham, at han skulle arbejde hårdt for en plads på holdet. Og det har han gjort.
LÆS OGSÅ: Tuchel blokerede for køb af Arsenal-stjerne
Sergi Roberto har desuden også fået en fornuftig start på sæsonen. I de første fem kampe, har han bidraget med et enkelt mål og et enkelt oplæg.