Xavi har mistet tålmodigheden med ham, men Manchester United skulle være klar til at give Sergino Dest en chance.
Den 21-årige Sergino Dest har spillet 57 kampe for den catalanske klub, siden han blev hentet i Ajax i oktober 2020. Det inkluderer 16 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson.
LÆS OGSÅ: Laporta og co. vil lade to spillere forlade Barcelona gratis
Der er dog blevet sået tvivl om hans fremtid i den catalanske klub. På det seneste har han nemlig ikke imponeret på banen, hvilket er medvirkende til, at Xavi ifølge AS har givet grønt lys til et salg.
Også ledelsen i Barcelona ser det som en mulighed, at Sergino Dest sælges i det kommende transfervindue. Her forsøger de nemlig at skrabe penge sammen til at kunne foretage nye indkøb.
Han har været kædet sammen med flere forskellige klubber på det seneste. En af dem er Bayern München, der også viste interesse for ham forud for hans skifte til FC Barcelona.
Ifølge det catalanske medie El Nacional er der også interesse i Manchester United, da de har et ønske om at hente en ny højreback, der kan afløse Aaron Wan-Bissaka. Han har nemlig kæmpet med at præstere i denne sæson.
Mediet hævder, at Barcelona er villige til at sælge Dest for i omegnen af 25 millioner pund, hvilket er svarende til 218 millioner kroner. Denne pris skulle Manchester United angiveligt være klar til at betale.
Det er dog ikke blot i Manchester United, at der er interesse for Sergino Dest. Det er der nemlig også i både Manchester City og Liverpool, hvor de også holder øje med ham.
LÆS OGSÅ: Medie: Serie A-klub vil hente Barca-stjerne i januar
Diogo Dalot har for nylig for mere spilletid i Manchester United-trøjen som højreback, hvorfor Rangnick tydeligvis foretrækker at bruge Dalot over Wan-Bissaka.