Xavi har planer om at rydde ud i truppen til sommer, hvor han vil skille sig af med 5 forskellige spillere.
Hvis Xavi skal have muligheden for at hente nye spillere til klubben, kræver det, at han først skiller sig af med en række af de nuværende spillere.
LÆS OGSÅ: Bayern München har udset sig Lewandowski-afløser
Og ifølge Fichajes har han allerede besluttet sig for, hvem der skal videre til sommer. Den spanske træner har nemlig udset sig 5 spillere, der skal sælges i sommerens transfervindue.
Det spanske medie skriver, at Xavi har besluttet sig for at skille sig af med Sergi Roberto, Sergino Dest, Martin Braithwaite, Clement Lenglet og Samuel Umtiti til sommer.
Fælles for de fem spillere er, at deres spilletid har været meget begrænset i denne sæson. Desuden er der planer om at hente forstærkninger til forsvaret, hvilket vil overflødiggøre både Lenglet, Dest og Umtiti.
Efter Martin Braithwaites skade har det været meget sparsomt med spilletid for den danske angriber – og der er ikke udsigt til, at det bliver bedre.
Han har fået skarp konkurrence fra tilføjelser som Adama Traore, Pierre-Emerick Aubameyang og Ferran Torres, der alle er blevet hentet til Barcelona i januar.
LÆS OGSÅ: Barca-spiller vil væk: To La Liga-klubber viser interesse
I stedet for at lade danskeren sidde på bænken, ønsker Xavi at sælge ham, så Barcelona kan bruge penge fra salget til andre indkøb.