Hvad har Barcelona, London og Paris til fælles? Udover at være Europæiske storbyer rummer de også nogle af de største stadions i Europa og er steder som alle ægte fodboldfans absolut må besøge. Hvis du ikke skal besøge disse stadions sammen med drengene, hvor du kan bruge størstedelen af dagen derinde, så får du her et par tips til nogle af de øvrige seværdigheder, som du kan tage familien med på, efter I har besøgt stadion – naturligvis. Fælles for disse tre stadions er nemlig, at du ikke behøver at være den største fan af fodbold for at synes, at et besøg er en kæmpe oplevelse.
Barcelona stadion Camp Nou – Europas største stadion
Camp Nou i Barcelona er Europas største fodboldstadion og er samtidig det næststørste i verden. Camp Nou har en kapacitet på 100.000 tilskuere, mens Rungrado May Day Stadium i Nordkorea er en halv gang større og rummer 150.000 pladser. Selv om du måske ikke er Barcelona-fan er et besøg på stadion en fed oplevelse. Her får du mulighed for at betræde de samme gange som Messi, Xavi og ikoniske spillere som Johan Cruyff, Ronaldinho og selvfølgelig Michael Laudrup har gået i. Du kan besøge Barcelona-museet, trofærummet med alle pokalerne og gå igennem spillertunnelen ud på banen. Hvis du har mulighed for at overvære en af Barcelonas hjemmekampe, vil du formentlig opleve et stadion, der er fyldt til sidste plads.
Gå ikke glip af Barcelonas andre seværdigheder
Efter et besøg på stadion trænger du måske til at opleve lidt mere af Barcelonas seværdigheder. Barcelona er en ægte storby, som har et meget levende aften- og natteliv. Hvis du får mulighed for at besøge et af byens kasinoer, vil du få en oplevelse for livet. Flere af de klassiske kasinospil menes at have deres oprindelse i Spanien – bl.a. mener man at Blackjack stammer fra det Spanske spil Veintiuna, der nævnes i skriftlige værker helt tilbage i år 1440. Ramblaen, Picasso-museet og den ufærdige kirke La Sagrada Familia, som er blevet kaldt Antoni Gaudi’s mesterværk, er også store turistmagneter.
Wembley Stadium i London – Bygningen med flest toiletter i verden
Med en kapacitet på 90.000 tilskuere er Wembley Stadium Englands største fodboldstadion, og er samtidig det næststørste i Europa. Wembley har en lang historie bag sig. Det første stadion på stedet åbnede i 1923 og blev først lukket i år 2000. Herefter blev de oprindelige bygninger revet ned for at give plads til det nuværende Wembley Stadium, der åbnede i 2007. Åbningskampen på stadion var FA-cupfinalen mellem Chelsea og Manchester United. Når du besøger London, bør Wembley Stadium stå øverst på listen over seværdigheder, og du kan roligt slæbe hele familien med. Selvom om Wembley ”kun” er Europas næststørste stadion, har det er par andre imponerende rekorder. Hele stadion kan overdækkes med tag, hvilket er verdens største stadion med den mulighed, og så er det den bygning i verden, der har flest toiletter – i alt 2618 er der blevet plads til.
Husk et London Pass, når du skal se andre seværdigheder
Når du rejser til London på fodboldferie, bliver der måske tid til at se nogle af Londons andre attraktioner. Hvis du planlægger at se mere end en enkelt eller to seværdigheder, kan det anbefales at købe et London Pass. Passet giver adgang til en række af de mest populære attraktioner, og hvis du skal skynde dig ud på stadion, så giver passet også mulighed for at springe de lange køer over. London Pass giver bl.a. adgang til Tower of London, Westminster Abbey, London Bridge Experience, Windsor Castle, Shakespeare’s Globe Theatre og meget mere.
Stade de France i Paris – Her er spillet både fodbold og rugby VM
Stade de France stadion i Paris er også et af Europas største, og her er der plads til 81.000 tilskuere. Her spilles alle Frankrigs landsholdkampe og huser tillige herrelandsholdet i Rugby. Stade de France stod færdigt i 1998, og der har siden været afholdt kampe fra verdensmesterskabet i 1998 og Champions League-finalen i 2000 og 2006. Derudover har der været afholdt Rugby VM i 1999 og 2007, hvilket gør det til det eneste stadion i verden, der er vært for både fodbold og Rugby VM-finaler. Der er desuden blevet afholdt mange koncerter på Stade de France, hvor store navne som The Rolling Stones, Beyonce og Bruce Springsteen har optrådt. Der er mulighed for at se Stade de France museet, hvor man kan se hele Stade de France’s historie fra åbningen og frem til i dag.
I Paris kan du også få ”turpas”
Ligesom London har Paris også et turpas, der giver indgang til byens attraktioner. Et Paris Pass giver bl.a. adgang til Versailles slottet, Bådtur på Seinen, Louvre, Notre Dame, Pompidou-centret og så selvfølgelig til rundvisning på Stade de France.
Artiklen er sponsoreret