FC Barcelona står overfor store ændringer i deres trup denne sommer. Det samme kommer til at ske næste sommer, hvor flere spillere forventes at forlade truppen.

Ifølge La Vanguardia er Sergio Busquets en af de spillere, der har planer om at forlade den catalanske klub næste sommer. Angiveligt har han nemlig ingen planer om at forlænge sin kontrakt med Camp Nou-klubben.

– LÆS OGSÅ: Rasmus Kristensen nærmer sig Premier League-skifte

Busquets har været en del af Barcelona siden 2006, og midtbanespilleren har været med i næsten 700 kampe for holdet. Derfor er han også en af de mest velkendte spillere i truppen.

Men hans Barca-karriere, der altså strækker sig over et årti, kan komme til en ende i 2023. Han vil nemlig ikke forlænge sin kontrakt med klubben. I stedet har han i sinde at skite La Liga ud med Major League Soccer.

Dette er der flere årsager til, men at Barcelona har planer om at bede ham om at gå ned i løn igen, skulle være en af dem.

I stedet for at forlænge sit ophold i Barcelona, vil han i stede spille sin kontrakt færdig, hvorefter han har sat næsen op efter at skifte til MLS. Her skulle han især være interesseret i et skifte til Inter Miami, som David Beckham er medejer af.

– LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne i kovending: Nu vil han til Barcelona

Her kan han ende med at få selskab af Lionel Messi, hvis kontrakt i PSG også udløber i 2023. Den argentinske stjerne har flere gange gjort det klart, at han ønsker at spille i MLS én dag.

author avatar
Nicolai Busekist