Der bør ikke stilles spørgsmålstegn ved, om AGF har fået en god start på Superliga-sæsonen. Til trods for dette, lader de sig dog ikke rive med. Det understreger AGF-topscorer Patrick Mortensen over for Jyllands-Posten.

Indtil videre har de formået at skrabe hele 11 point sammen efter blot fem spillerunder. Og det er en markant bedre start, end de fik sidste år.

I sidste sæson blev det nemlig ikke til mere, end to point i løbet af de første fem kampe i sæsonen. Ikke desto mindre formåede de dog alligevel at sikre en bronzemedalje.

I år er det blevet til en bedre start, men på trods af den gode start, så kan det stadig blive bedre. Det mener Patrick Mortensen i hvert fald, som selv har stået for fem mål på fem kampe, og derfor er Superligaens topscorer.

“Det er sjovere at stå efter fem kampe med 11 point end sidste sæson, da vi kun havde to. Men jeg synes, der er plads til forbedringer. Vi er ydmyge omkring, at det langtfra er slut. Vi ved, vi skal tage en kamp ad gangen. Vi er ikke helt oppe at flyve over en 3-0-sejr over AC Horsens,” siger han til Jyllands-Posten.

Dette følgere han op med:

“Det er vigtigt at vide, at der er mere at bygge på. Vi kan blive bedre i mange af spillets facetter.”

De 11 point, som det er lykkedes for AGF at skrabe sammen er nok til, at de har en andenplads i Superligaen. Det er faktisk kun Brøndby, der har formået at skrabe flere point sammen. De er dog kun foran med et enkelt point, da de samlet set har 12 point.

Dertil kan de også bryste sig af at være det eneste hold i hele Superligaen, der endnu ikke har tabt i denne sæson. Den flotte start skal de forsøge at fortsætte på søndag, hvor de skal spille mod FC København.

author avatar
Nicolai Busekist