Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har været i toppen af den internationale fodboldscene i mere end et årti. På trods af, at de i dag begge er et godt stykke oppe i 30’erne, er de stadig blandt verdens bedste spillere.
LÆS OGSÅ: United-profils far erkender: Han føler sig ikke tilpas i England
Derfor er der næppe nogen, der betvivler, at de begge vil blive hsuket som nogle af de klart bedste spillere i fodboldens historie. Der har dog været rigtig meget debat om, hvem af de to spillere, der er den klart bedste.
Det er et spørgsmål, som er blevet stillet til rigtig mange forskellige fodboldpersonligheder gennem tiderne. En af dem, som er blevet stillet dette spørgsmål, er den tidligere United-træner Sir Alex Ferguson. Og han har givet et svar, der er en kende mere unikt, end hvad mange andre giver.
“Der er nok mange, der vil sige, at det er Messi, og at det er indiskutabelt. Der er dog en forskel på Messi og Ronaldo, og jeg skal fortælle dig, hvad den er,” lød det fra Sir Alex Ferguson, da han blev spurgt om, hvem af de to spillere, der er bedst, hvorefter han fulgte op med:
LÆS OGSÅ: Medie: United vil bytte David De Gea til La Liga-målmand
“Jeg mener, at Messi er en Barcelona-spiller, men Ronaldo kunne spille for Stockport County og stadig score et hattrick. Han er fantastisk i luften og kan bruge begge fødder,” lød det også fra Ferguson.