Xavi ønsker at styrke Barcelonas offensiv, og har i denne forbindelse udset sig spanske Alvaro Morata.

Barcelonas jagt på en ny angriber har endnu ikke givet det ønskede resultat. Xavi Hernandez er opsat på at tilføje 9’er til truppe, og har udset sig Alvaro Morata fra Juventus til denne rolle.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona har indgået aftale med Chelsea-forsvarer

Alvaro Morata er udlejet til Juventus fra Atletico Madrid, som er villige til at lade ham skifte til Barcelona. Juventus har dog valgt at blokere for skiftet indtil videre.

Årsagen er, at den italienske klub ikke ønsker at lade Morata forlade klubben, før de har fundet en passende afløser – og det kan vise sig at blive vanskeligt for Torino-klubben at nå dette.

Ifølge den anerkendte journalist Fabrizio Romano har Juventus dog planer om at afgive et officielt bud på Fiorentina-stjernen Dusan Vlahovic allerede i dette transfervindue.

Såfremt det lykkes for den italienske storklub at hente serberen til Allianz Stadium, vil det åbne døren for, at Morata kan finde sig en ny klub. Sker det, tyder alt på, at han skifter til Barcelona.

Ifølge Fabrizio Romano er Morata nemlig fortsat meget ivrig efter et skifte til Barcelona. Derfor håber den spanske angriber sandsynligvis på, at Juventus får hentet en ny angriber.

LÆS OGSÅ: United jagter Rangnick-afløser: Overvejer disse fire kandidater

Hvis Den Gamle Dame ikke har succes med at finde en afløser for Morata, er der ikke nogen chance for, at de lader ham forlade klubben. Hans potentielle skifte til Barcelona, afhænger derfor af, om Juventus kan finde en erstatning.

author avatar
Nicolai Busekist