Real Madrid-træner Carlo Ancelotti manede rygterne til jorden tirsdag aften, da han understregede, at Luka Modrics kontraktforlængelse er lige på trapperne.

Kroatiske Luka Modrics nuværende kontrakt med Real Madrid løber frem til sommer. Derfor har han været kædet sammen med et skifte til flere klubber, da han kan skifte på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Barca-profil: Tilbyder stor lønforhøjelse

Blandt andet har der været rygter om, at Pep Guardiola og co. ønsker at hente ham til Manchester City. Står det til Carlo Ancelotti, skal den erfarne midtbanespiller dog ingen steder.

Det er dog ikke fordi, han ikke har muligheden. For nylig lød det, at City havde tilbudt den 36-årige kroat en kontrakt, som de håbede kunne lokke ham retur til Premier League i det sidste stadie af hans karriere.

Tirsdag aften holdt Carlo Ancelotti pressemøde forud for onsdagens El Clasico. Her blev han spurgt om Modric, og han bekræftede nærmest, at han forlænger sit ophold på Santiago Bernabeu, om end en ny kontrakt endnu ikke er blevet underskrevet.

“Luka Modric har ikke underskrevet kontraktforlængelsen endnu, men han har praktisk talt en livstidskontrakt med Real Madrid,” lød det fra den 62-årige italienske træner tirsdag aften.

Dette bakkes op af den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano, der har meldt ud, at det kun er ‘et spørgsmål om tid’, før La Liga-klubben kan melde ud, at de har forlænget med Luka Modric.

Det formodes dog ikke, at han får en lang kontrakt. Derimod er forventning, at den erfarne midtbanespiller underskriver en ny kontrakt, der kun kommer til at gælde for den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Manchester United-stjerne reagerer på Barcelona-rygter

Luka Modric har været i aktion for Real Madrid 20 gange i løbet af denne sæson. I disse kampe er det lykkedes ham at bidrage med fem oplæg.

author avatar
Nicolai Busekist