Ansu Fati har for nylig forlænget med FC Barcelona. Det var dog ikke på grund af mangel på andre muligheder.

Onsdag skrev den 18-årige Ansu Fati under på en ny kontrakt med FC Barcelona. Dermed fik han også sat en stopper for de mange spekulationer om hans fremtid.

LÆS OGSÅ: Medie: Guardiola vil konkurrere med Barcelona om midtbanespiller

Hans nye kontrakt strækker sig frem til 2027, hvorfor der ikke er nogen udsigt til, at han forlader Camp Nou i nærmeste fremtid.

Flere klubber viste stor interesse for det spanske talent, da hans tidligere kontrakt nærmede sig sin slutning. Derfor kunne Ansu Fatis tid i Barcelona potentielt have lakket mod enden.

Fra start af kontraktforhandlingerne har Ansu Fati slået det fast, at han ikke har ønsket at forlade klubben. Ifølge det spanske medie Cadena SER kunne have sagtens have gjort dette, for han afviste ‘op til tre tilbud’ fra andre klubber.

Disse tilbud skulle angiveligt have været økonomisk mere lukrative, end det tilbud han endte med at acceptere fra Barcelona.

Ifølge Tribuna modtog den unge angriber tilbud fra både Paris Saint-Germain, Liverpool og Manchester United, som alle forsøgte at lokke Ansu Fati væk fra Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Så meget tilbød PSG til Ansu Fati

Der var dog ingen af klubberne, der fik succes med at lokke ham væk fra Barcelona. I stedet besluttede Ansu Fati at binde sig til den catalanske klub i de næste mange år. Ikke nok med det, så har han også fået en frikøbsklausul i kontrakten, der lyder på hele 7,4 millioner kroner.

author avatar
Nicolai Busekist