Chelsea-forsvarer Antonio Rüdgier vil ikke stille sig tilfreds med en lav løn. Derimod stiller han et enormt lønkrav.

Den tyske forsvarer er trådt ind i de sidste seks måneder af sin kontrakt med Chelsea, men har på det seneste givet udtryk for, at han er åben for at forlænge sit ophold på Stamford Bridge.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil udleje ung spiller: Kræver usædvanlig klausul i kontrakten

Der har i lang tid været forhandlinger mellem de to parter, men det har dog endnu ikke ført noget med sig. Årsagen er, at Rüdiger ganske enkelt stiller for høje lønkrav til den engelske klub.

Ifølge Marca har Rüdiger et krav om, at han får en ny kontrakt, der i alt vil være hele 46 millioner pund værd. Chelsea har givet ham et tilbud med en ugeløn på 135.000 pund, hvilket siges at have gjort den tidligere Roma-spiller sur.

Skulle Rüdiger ende med at forlade Chelsea, har han dog også andre bejlere end den engelske klub. Der er nemlig stor interesse for ham i både Bayern München, Juventus, Paris Saint-Germain og Manchester United.

Rüdiger har i denne sæson været i aktion i 22 kampe i Premier League på vegne af Chelsea. I disse kampe har han bidraget med to mål og to oplæg.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen tæt på PL-skifte: Mangler kun lægetjek

I sin tid i klubben, har den 28-årige forsvarsspiller været med til at vinde både Champions League, FA Cup og Europa League med Chelsea. Alligevel kan hans tid i Chelsea være ovre til sommer.

author avatar
Nicolai Busekist