Arsenal er blandt de klubber, der har haft en noget så turbulent samt skuffende sæson. Og nu ser det ud til, at den 25-årige Lucas Torreira, som Arsenal har udlejet til Atlético Madrid, ikke ønsker at vende tilbage til Arsenal.

LÆS OGSÅ: City-stjerne sikrede vanvittig kontrakt med atypisk strategi

Han vil sågar helt væk fra Europa.

Det fortalte hovedpersonen selv, hvilket kom kort efter, at han havde mistet sin mor, der var smittet med coronavirus. Han har dog nu lagt yderligere pres på Arsenal, da hans fremtid er i Argentina.

“Jeg vil til Boca Juniors nu. Jeg er 25 år, og jeg ved, det er en klub, der spiller for at opnå store mål.”

“Jeg vil gerne gøre fansene glade, men jeg ved, det ikke er let. Boca bør nå til enighed med Arsenal om en etårig lejeaftale,” siger Lucas Torreira til Youtube-kanalen Perfil Bulos ifølge Goal.

Lucas Torreira og Arsenal har papir på hinanden frem til 2023. Arsenal hentede Lucas tilbage i 2018, hvor man købte ham fri af Sampdoria.

LÆS OGSÅ: Avis: Barca vil have Agüero, men han må acceptere stor lønnedgang

Han står noteret for at have spillet 16 kampe i La Liga for Atlético Madrid.

author avatar
Mathias Busekist