Arsenal har i denne sæson været hårdt ramt af spilere, der af forskellige årsager har måtte sidde kampe over. På det seneste har Arsenal-stjerne Pierre-Emerick Aubameyang været ukampdygtig, hvilket nu har vist sig at være på grund af malaria.
LÆS OGSÅ: Neymar afslører: Dette vil han lave, når støvlerne er lagt på hylden
Det har han selv afsløret på Instagram, hvor han har delt et billede. I den medfølgende tekst skriver han, at han er blevet ramt af sygdommen, og at det har betydet, at han i denne uge har været indlagt.
Ifølge ham selv, fik han sygdommen, da han var samlet med Gabons landshold:
“Jeg har været på hospitalet et par dage i denne uge, men jeg har det bedre, for hver dag der går, takket være de fantastiske længer, der opdagede og behandlede sygdommen så hurtigt,” skriver han og fortsætter:
“Jeg har ikke følt mig tilpas de sidste par uger, men vender tilbage stærkere end nogensinde snart.”
Han startede dog inde og spillede 75 minutter, da Arsenal mødte Liverpool i den første kamp efter landsholdspausen i starten af april..
I den efterfølgende kamp, hvor Arsenal mødte Slavia Prag i Europa League, blev det dog kun til et kvarter. Mod Sheffield United i den forgangne weekend, var han slet ikke med.
LÆS OGSÅ: Kun få klubber har råd: Her er Haalands vilde lønkrav
Det var han heller ikke, da der blevet spillet returopgør mod Slavia Prag i Europa League-kvartfinalerne torsdag aften. Nu har han selv afsløret, at årsagen til dette er, at han er ramt af malaria.