Manchester City er blevet kædet sammen med flere spillere denne sommer. En af de spillere, de er blevet kædet sammen med, er nuværende Aston Villa-spiller Jack Grealish.
LÆS OGSÅ: Messi er ankommet i Barca
Nu er der forlydender om, at en handel er meget tæt på, hvorfor Grealish forventes præsenteret i Manchester City snart. For at gøre plads til ankomsten af Grealish, er der rygter om, at den engelske klub har i sinde at sælge Bernardo Silva.
I denne forbindelse er Atletico Madrid blevet nævnt som værende favoritter til at hente Silva, der har spillet 201 kampe for Manchester City, siden han blev hentet i Monaco i 2017. I disse kampe har han bidraget med 35 mål og 44 oplæg.
Der har i længe været sat spørgsmålstegn ved Silvas fremtid på Etihad Stadium, men dette har især udviklet sig, efter Premier League-mestrene er blevet kædet sammen med Grealish. Denne handel vil nemlig koste dem hele 100 millioner pund.
Ifølge Mundo Deportivo er det ikke blot Atletico Madrid, der har vist interesse for Silva. Det siges også, at Barcelona har vist interesse for den 26-årige, der fortsat har fire år tilbage af sin kontrakt med Manchester City.
Det spanske medie skriver dog også, at det er Diego Simeones hold, der er favoritter til at hente portugiseren. Det skulle primært skyldes, at Barcelona ikke har de finansielle kræfter til at konkurrere med Madrid-klubben, da de har økonomiske problemer.
Ifølge rapporten er Silva også ’tiltrukket’ af Atletico Madrid, men La Liga-mestrene skal angiveligt komme med et bud i omegnen af 45 millioner pund, hvis Manchester City skal give slip på Silva denne sommer.
LÆS OGSÅ: Tottenham vil hente dansk landsholdsstjerne: Prisen kan blive et problem
Angriberen spillede 45 kampe på tværs af alle turneringer med Manchester City i 2020/21-sæsonen, hvori han scorede fem mål og ni oplæg.