Manchester United og Chelsea er altid god for en regulær fejde, når de to storklubber mødes på banen i Premier League. Det er dog også før set, at de har kæmpet mod hinanden, når det gælder transfermarkedet.
De Røde Djævle og The Blues kan i hvert fald begge håbe, at de får deres transferønsker opfyldt. Det siges nemlig nu, at Atlético Madrid er klar til at sælge en håndfuld spillere, som tidligere har stået højt på listen hos United og Chelsea.
El Larguero erfarer, at topholdet ønsker at sælge blandt andre Saul Niguez, Sime Vrsalijko og Vitolo og José Gimenez. Det siges også, at man ikke kommer til at gøre lejeaftalerne, man har med Moussa Dembele og Lucas Torreira permanente.
Set med Manchester United- og Chelsea-briller, så er det dog hovedsagligt Gimenez og Saul, der er spændende. De Røde Djævle har haft Saul som et transfermål i lang tid, og hvis Atlético er klar til at sælge til en ønskværdig pris for United, så kan et salg naturligvis ende med at komme på tale.
Chelsea skulle i sidste sæson have været i dialog med Atlético om Gimenez. Atlético krævede på daværende tidspunkt, at Chelsea betalte hans frikøbsklausul på 100€ millioner, men han har siden da mistet værdi, og man skulle altså være åben over for idéen om at sælge.
Som man har set med Luke Shaw, så har det hjulpet at have skabt konkurrence på venstrebacken. Ole Gunnar Solskjær skulle være interesseret i at gøre det samme på højrebacken, hvorfor også Vrsalijko kunne være interessant for United.