Der er stor tvivl om, hvorvidt Barcelona forlænger med Ronald Araujo, der angiveligt er begyndt at overveje Premier League.

FC Barcelona har endnu ikke fået Ronald Araujo til at underskrive en ny kontrakt. Derfor kan det ikke udelukkes, at de vil føle sig tvunget til at sælge ham til sommer.

Ifølge SPORT er der flere ting, der peger på, at den unge forsvarsspiller er i tvivl om forlængelsen. Blandt andet har han sat sit huskøb i Barcelona på pause, lyder det.

Desuden er forhandlingerne mellem Araujo og Barcelona også sat på pause. Det er sket efter, at den 22-årige forsvarer har afvist det første kontrakttilbud fra den catalanske klub.

Ydermere skriver SPORT, at Araujo er blevet mere afventende, efter det er kommet frem, at Barcelona er tæt på at skrive kontrakt med både Andreas Christensen og Cesar Azpilicueta.

Angiveligt skulle han have understreget overfor Barcelona, at han ikke er villig til at acceptere en løn, der er lavere end Andreas Christensens. Holder han fast i dette, kan en forlængelse blive vanskelig for Barcelona.

Ikke nok med dette, så hævder SPORT, at Araujo er begyndt at forbedre sine engelskkundskaber, fordi han gør sig overvejelser om et fremtidigt skifte til Premier League.

Avisen skriver, at han er villig til at acceptere en lavere løn i Barcelona, end han allerede er blevet tilbudt i Premier League. Dog vil han ikke blive i klubben ‘for enhver pris’, lyder det.

author avatar
Nicolai Busekist