FC Barcelona er på udkig efter en ny angriber, da Koeman ønsker en spidsangriber, der er kynisk foran målet. Det siges dog også, at der kan ske ting og sager i midterforsvaret til sommer, hvor Barcelona skulle holde øje med flere forstærkninger, herunder en Bundesliga-spiller.

LÆS OGSÅ: Udråber Mbappé til verdens bedste: Messi udeladt fra top tre

Mundo Deportivo skriver nemlig nu, at Barcelona holder øje med Ibrahima Konaté, der spiller for RB Leipzig i Bundesligaen. De skriver ligeså, at Barcelona ser ham som en potentiel forstærkning til sommer.

RB Leipzig kommer til at skille veje med Dayot Upamecano til sommer, der er blevet købt af Bayern München, og det er dermed deres plan, at Konaté skal erstatte sin landsmand.

Mundo Deportivo bruger mange rosende vendinger om Konaté, som de beskriver som et fysisk vidunder. Han er 186 cm., og han skulle have potentialet til at blive en af verdens bedste forsvarsspillere. Han har dog været plaget af skader de seneste to sæsoner, hvilket er værd at noteret for Barcelona.

Barcelona har allerede spillere som Clement Lenglet, Samuel Umtiti og Jean-Clair Todibo, men man regner med, at Barcelona sælger alle tre spillere til sommer, hvilket efterlader Piqué, Araújo og Mingueza, der får selskab af Eric García.

LÆS OGSÅ: Ronaldo er blevet tilbudt stort millionbeløb: Nægter at lave særlig reklame

De skulle dermed have fire midtstoppere at gøre brug af, men det tyder på, at Koeman vil være på den sikre side, hvorfor han ønsker at have fem på holdkortet.

author avatar
Mathias Busekist