Der har i lang tid været stor tvivl om Ousmane Dembélés fremtid. Han har flere gange været rygtet væk fra Barcelona, men nu har klubben tilsyneladende truffet en endegyldig beslutning.
LÆS OGSÅ: Tre Barca-spillere med i kampen om Golden Boy
Klubben har ikke længere intentioner om at sælge franskmanden. I stedet har de i sinde at tilbyde ham en ny kontrakt, skriver spanske Sport.
Oprindeligt blev Dembélé ellers sat til salg, inden han rejste til EM med det franske landshold. Efter at have pådraget sig en skade i opgøret mod Ungarn, har han dog spoleret Barcelonas salgsplaner. Derfor har man nu droppet at sælge den skadesplagede franskmand.
Den catalanske storklub er velvidende om, at det ikke vil være muligt at finde en køber denne sommer. Ingen klubber har interesse i at købe en skadet løntung spiller. Derfor har Barcelona set i øjnene, at de må ty til en anden løsning, hvilket altså er at tilbyde ham en ny kontrakt.
Barcelona arbejder derfor nu på en kontraktforlængelse til franskmanden, som de ønsker at sikre en underskrift på snart. Formår de to parter ikke at blive enige om en ny kontrakt, kan Dembélé potentielt forlade klubben gratis næste sommer. Dette ønsker Barcelona naturligvis at undgå.
Skal Dembélé forlænge med Camp Nou-klubben, stilles der dog krav om, at han er indstillet på at gå ned i løn. Klubbens finansielle vanskeligheder medfører, at de ikke har råd til at tilbyde ham en forlængelse med samme lønpakke, som han har nu.
LÆS OGSÅ: Barca dropper Saul: Vil have anden Atletico-spiller
Ousmane Dembélé spillede en forholdsvis fornuftig 2020/21-sæson for Barcelona. Den 24-årige franskmand havde 44 optrædener under Ronald Koeman, hvori han bidrog med 11 mål og 5 oplæg.