Blandt de største klubber i Europa, er FC Barcelonas økonomiske situation blandt de værste. De fleste klubber er hæmmet på økonomien, men i Barcelona skyldes det ikke blot coronapandemien. Det er tilfældet i de fleste tilfælde andre klubber.

LÆS OGSÅ: Solskjær langer ud: Han ved ikke, hvad han snakker om

Præsident Joan Laporta har derfor været nødt til at træffe flere store beslutninger denne sommer. Kort efter at have overtaget stillingen som klubbens præsident, var han blandt andet nødt til at sende Lionel Messi til PSG.

En beslutning som denne kan dog vise sig at være nødvendig for den catalanske klub. Deres økonomiske situation tillader dem nemlig ikke at beholde de løntunge spillere. Dog har klubbens ledelse angiveligt planer om at købe ind næste år.

Ifølge Mundo Deportivo, der citeres af Daily Mail, ønsker den catalanske klub nemlig at hente både Dani Olmo, Paul Pogba og Erling Haaland næste sommer. Spørgsmålet er dog, hvor stor sandsynlighed, der er for, at det vil lykkes.

Den eneste måde, hvorpå de ville have råd til dette, er som et resultat af, at de har skilt sig af med Lionel Messi og Antoine Griezmann. Deres økonomi er fortsat ikke god, hvorfor det bestemt ikke kan garanteres, at disse transfere kan lade sig gøre.

Tidligere har der været forlydender om, at Barcelona vil forsøge at hente Dani Olmo allerede til vinter. Ifølge Mundo Deportivo er der dog ingen planer om at afgive et bud på den spanske spiller, før sommerens transfervindue åbner.

LÆS OGSÅ: To Barcelona-spillere nomineret til Golden Boy-pris

Paul Pogba har endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse, og kan derfor forlade Manchester United gratis til sommer. Erling Haalands frikøbsklausul bliver aktiveret næste sommer, hvorfor der sandsynligvis vil være stor konkurrence om hans underskrift.

author avatar
Nicolai Busekist