Der er ikke lang tid til, at den fremtidige kurs for FC Barcelona bliver fastlagt. Det kommer nemlig til at ske på søndag, hvor den næste præsident bliver valgt.

LÆS OGSÅ: Sætter ord på Barca-exit: Derfor forlod jeg klubben

Joan Laporta har hele tiden været en klar favorit til at vinde valget, og det er han fortsat. Og skal man tro den catalanske avis Sport, så har den 58-årige catalaner allerede en ny sportsdirektør klar til FC Barcelona.

Avisen skriver, at det skulle være ingen anden end Jordi Cruyff, der kommer til at tiltræde som ny sportsdirektør i FC Barcelona. Han har selv en fortid som spiller i den spanske klub, men har også erfaring som både sportsdirektør og træner i klubber som Maccabi Tel Aviv, Shenzhen og Ecuadors landshold.

Jordi Cruyff er, som de flest er bekendt med, søn af den afdøde Barca-legende, Johan Cruyff, hvorfor han naturligvis har et indgående kendskab til den catalanske storklub.

Det er dog ikke blot Joan Laporta, der er rapporteret, at han vil ansætte Jordi Cruyff som sportsdirektør. Det har præsidentkandidat Victor Font nemlig også tidligere givet udtryk for, at han har planer om, hvis han vinder valget.

LÆS OGSÅ: Pep Guardiola om Bartomeu-sagen: Ubehagelig situation

Ligeledes skulle Xavi Hernández angiveligt også have et ønske om, at Cruyff bliver ansat som sportsdirektør, hvis han selv skulle blive ansat som Barca-træner i fremtiden.

author avatar
Nicolai Busekist