Joakim Mæhle kan potentielt være på vej væk fra italienske Atalanta denne sommer.
Den 25-årige danske landsholdsstjerne nyder nemlig ikke samme grad af succes i det italienske, som han gør på det danske landshold.
LÆS OGSÅ: Så mange penge skal frigives, før Andreas Christensen kan registreres
Han har haft svært ved at etablere sig i klubben, og det har nu ført til, at de angiveligt vil forsøge at sælge ham, skriver Tuttomercatoweb.
Ifølge avisen har Mæhle ikke formået at overbevise klubben om hans kvaliteter, hvorfor de nu er gået i gang med at lede efter en køber.
Det vil dog næppe være svært for Mæhle at finde en ny klub, da han har vist sine kvaliteter på det danske landshold.
Blandt andet skulle det have ført til interesse fra West Ham og Tottenham, hvorfor et skifte til Premier League kan komme på tale.
LÆS OGSÅ: Avis: Barca vil tvinge De Jong væk
Kan Atalanta ikke finde en køber, er det dog ikke ensbetydende med, at han bliver klubløs, da han har kontrakt med klubben helt frem til 2025.