Den spanske avis Estadio Deportivo skriver, at en La Liga-klub vil hente en Barcelona-forsvarsspiller til sommer, da de har lagt mærke til, at han har leveret gode præstationer. Avisen skriver, at Real Betis har besluttet, at de vil gøre en indsats for at hente Oscar Mingueza til sommer, da de mener, at han er en ideel forstærkning til forsvaret.

LÆS OGSÅ: Avis: Her vender Ansu Fati tilbage

Mingueza har i denne sæson spillet næsten 30 kampe for FC Barcelonas førstehold. Til trods for, at det ikke har været fejlfrit fra hans side, har han dog for det meste imponeret i det centrale forsvar – og til tider også på højre back. Det skulle angiveligt være den store alsidighed, som Real Betis tiltales af.

Det er forventet, at FC Barcelona vil rykke Oscar Mingueza permanent op i førsteholdstruppen til sommer. Umiddelbart har den catalanske klub ikke i sinde at give slip på den unge forsvarer til sommer. Dog er det sandsynligt, at Eric Garcia vender tilbage til klubben, hvorfor der vil være større konkurrence om pladserne på i det centrale forsvar.

LÆS OGSÅ: Agüero kommenterer på Barcelona-rygter

Om det lykkes for Real Betis at hente Mingueza til sommer er svært at sige, men det afhænger dog sandsynligvis af, hvorvidt Barca formår at få solgt Clement Lenglet eller Samuel Umtiti – eller dem begge to. Hvis Barca formår at sælge dem begge to til sommer, er det usandsynligt, at Mingueza bliver solgt eller udlejet. Bliver de derimod i klubben, kan det potentielt komme på tale.

author avatar
Nicolai Busekist