Midtugens Champions League-opgør mellem Liverpool og RB Leipzig skal ikke spilles på Liverpools hjemmebane, Anfield. Derimod bliver midtugens kamp spillet i Ungarn, hvilket tyskerne skal betale Liverpool i omegnen af 10 mio. kr. for. Det skriver den tyske avis Bild.

LÆS OGSÅ: Real Madrid-spiller får ultimatum: Forlæng eller bliv solgt

Som følge af coronasituationen bliver midtugens returkamp mellem RB Leipzig og Liverpool i Champions League afviklet i Budapest. Som der også er givet udtryk for herover, skulle kampen under normale omstændigheder have været spillet på Anfield i England.

Havde der ikke været tale om en verden, der for tiden er præget af coronavirus, ville UEFA normalt have sanktioneret en flytning af stadion med en bøde på 110 millioner kroner. På grund af de nuværende omstændigheder, slipper RB Leipzig dog med at skulle betale 10 procent af dette beløb.

Det er dog ikke første gang, at den tyske klub har været nødt til at punge ud. Ifølge den tyske avis Bild, har den tyske klub nemlig allerede betalt to millioner kroner for at få afviklet det første opgør mod Liverpool i Ungarn.

LÆS OGSÅ: Medie: Juventus vil sælge klubbens to største profiler

Det første opgør mellem RB Leipzig og Liverpool i Champions League endte med en sejr til Liverpool, da det engelske hold vandt 0-2. Onsdagens opgør mellem de to klubber i Champions League bliver fløjtet i gang kl. 21.00 på Puskas Arena i Budapest.

author avatar
Nicolai Busekist