Sergio Agüeros kontrakt med Manchester City udløber som bekendt til sommer, og der er naturligvis flere klubber, der ønsker at hente ham kvit og frit. Det kom for nylig frem, at Barcelona var én af de klubber, og det blev ligeså berettet, at de var favoritterne til at sikre sig hans underskrift.

LÆS OGSÅ: Video: Holdkammerater hylder Messi

Der er dog kommet en ny bejler på banen, da det nu forlyder, at Chelsea vil stjæle Agüero for næsen af Barcelona.

Der var nemlig flere medier, der skrev, at Laporta allerede havde indgået en forhåndsaftale med Agüero, men Chelsea skulle nu have sluttet sig til kampen mod at sikre sig en ny angriber.

Daily Mail skriver, at Chelsea er begyndt at følge Agüero meget tæt, da man i sidste ende håber, at man vil kunne sikre sig underskriften til sommer. Barcelona får dermed skarp konkurrence om den tidligere Atlético Madrid-stjerne.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

Det virker dog usandsynligt, at han ender med at skifte til Chelsea, da det er en af Manchester Citys rivaler. Det er også svært at sige nej til Barcelona, når han vil få muligheden for at spille sammen med en meget god kammerat i form af Lionel Messi.

author avatar
Mathias Busekist