Real Madrid vil hente flere topspillere denne sommer, og for at klubben kan få råd, er der en del spillere, der skal sælges. Det gælder Bale, Isco og en række andre, skriver spansk avis.
De færreste tvivler på, at der vil ske store ting og sager i Real Madrid i løbet af det kommende transfervindue. Eden Hazard, Christian Eriksen, Paul Pogba, Luka Jovic og Kylian Mbappe er blandt de største stjerner, der rygtes til klubben. Men hvis Real Madrid skal bruge de milliarder, det kræves at hente flere spillere fra øverste hylde, skal der også penge ind den anden vej. Marca mener at vide, at klubben vil forsøge at hente cirka 2,2 milliarder ind på spillersalg og giver sit bud på, hvordan det skal foregå.
Isco er ikke længere blandt de foretrukne i Zidanes startopstillingen, og spanierens prisskilt ligger efter sigende på omkring 450 millioner euro. Men der er formentlig kun en håndfuld klubber fra England og Italien, der vil være i stand til at lægge et bud på Isco, som Real vil gå med til, skriver avisen.
James Rodriquez har været udlånt til Bayern München, og få regner med, at colombianeren har en fremtid i Real Madrid. Juventus og PSG nævnes som bejlere og i så fald kan et bud vise sig at lægge på omkring 520 millioner kroner.
Gareth Bale er upopulær blandt Real-fans og er på det seneste røget helt ud af truppen. Men waliserens løn på cirka 126 millioner kroner om året kan blive svær at matche for potentielle købere. Marca skriver ikke, hvor meget Real Madrid regner med at kunne tjene på et salg af spilleren.
Mateo Kovavic er lånt ud til Chelsea, som angiveligt vil byde omkring 240 millioner for at sikre sig spilleren permanent. Derudover nævner avisen marginalspillere Keylor Navas, Dani Ceballos, Lucas Vazquez, Mariano Diaz, Raul De Tomas, Borja Mayoral og Theo Hernandez som spillere, der kan generere mellem 25 og 150 millioner kroner hver.