Der sker ting og sager i Manchester United denne sommer, eftersom Ole Gunnar Solskjær skulle have fået lov til at hente flere spillere til klubben, hvilket indkøbet af Borussia Dortmund-stortalentet Jadon Sancho da også vidner om.

LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu

Men hvis man henter flere spillere til klubben, så vil det naturligvis medføre, at der for nogle spillere vil blive længere udsigter til spilletid, hvilket kan ske for Donny van de Beek, som De Røde Djævle hentede i Ajax, hvilket dog ikke har været den helt store succes.

Den 24-årige midtbanespiller har brugt det meste af sin tid ved at se med fra bænken, hvilket kan ende med at betyde, at han forlader Premier League-klubben. Her siges det, at Real Madrid skulle være interesseret i at hente ham på en lejeaftale.

Daily Star mener i hvert fald at vide, at Real Madrid har tilbudt Manchester United £2 millioner for at leje ham i et år, hvortil Los Blancos ønsker en købsoption.

LÆS OGSÅ: United-spiller om spillefattig debutsæson: “Jeg har leveret, når jeg fik muligheden”

Donny van de Beek har en kontrakt med De Røde Djævle, som udløber i 2025.

author avatar
Mathias Busekist