Serie A-giganterne Inter viser angiveligt interesse for Jordi Alba. Det menes, at italienerne ønsker at bytte sig til ham, og i denne forbindelse vil de tilbyde Marcelo Brozovic, Milan Skriniar og Lautaro Martinez til den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Braithwaite har indset, at Barcelona-exit er nødvendigt

Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo.

Barcelona og klubbens præsident Joan Laporta er i fuld gang med en omstrukturering af deres finansielle og sportslige struktur. Det har ført til, at visse spillere har fået genforhandlet deres kontrakter, hvoraf flere er blevet bedt om at gå ned i løn.

Jordi Alba er en af de spillere, som Joan Laporta forsøger at overtale til at acceptere at gå ned i løn. Den spanske forsvarer har en heftig kontrakt, der løber frem til juni 2024, hvorfor Barcelona er forpligtet til at betale hans høje løn, der menes at være 1,3 millioner kroner om ugen.

Klubben er i dialog med flere spiller i truppen og deres repræsentanter, da de ønsker at genforhandle deres kontrakter. Det hævdes, at disse forhandlinger går godt, men det er ikke alle spillere, der er lige villige til at gå ned i løn.

En spiller som Jordi Alba har flere gange gjort det klart, at han har i sinde at afslutte sin karriere i Barcelona. Skal han gøre sig forhåbninger om dette, er han dog nødt til at acceptere en lønnedgang. Ifølge Mundo Deportivo vides det ikke, om han vil acceptere dette.

De italienske mestre er på jagt efter en venstreback, og i denne forbindelse er Alba på deres radar. I bytte skulle de bl.a. være villige til at tilbyde Lautaro Martinez, men med ankomsten af både Memphis Depay og Sergio Agüero vil han virke overflødig.

LÆS OGSÅ: Ivrige efter at sælge: Barcelona tilbyder spiller til Mikel Arteta

Marcelo Brozovic har været en vigtig spiller for Inter, og Barcelona har ikke just mangel på midtbanespillere. Den eneste spiller, der vil give mening for Barcelona blandt de førnævnte spillere, er Skriniar, som kan indtage en plads i klubbens centrale forsvar.

author avatar
Nicolai Busekist