Det er altid en oplevelse at overvære en El Clásico. Derfor bliver det helt sikkert også en stor oplevelse at overvære El Clásico Legends den 20. juli.

LÆS OGSÅ: Barca-spillere nægter at gå ned i løn for at finansiere Messi-forlængelse

Her kommer en række klublegender til at tørne sammen på grønsværen. Derfor får Barca-fansene et gensyn med flere af klubbens legender, hvilket omfatter blandt andet brasilianerne Ronaldinho og Rivaldo.

Det er blevet officielt bekræftet af FC Barcelona, at der bliver afviklet en El Clásico-opvisningskamp den 20. juli. Den kommer dog hverken til at blive spillet på Camp Nou eller Santiago Bernabeu. Derimod vil kampen blive afviklet i Tel Aviv i Israel.

Legendeholdet har ikke været på banen, siden coronapandemien for alvor begyndt at rase verden over. Nu er det dog snart tid til, at de igen kan komme ud og røre benene lidt.

Og det må siges, at de kommer til at vende tilbage til grønsværen med et brag. Det er nemlig en vaskeægte El Clásico, der venter sig, da de skal spille mod en række tidligere Real Madrid-profiler, hvoraf flere af dem har legendestatus i klubben.

Savner du nogen af den catalanske klubs legender, bør du derfor følge med den 20. juli. Her kan du nemlig forvente at se flere tidligere profiler i aktion, hvilket inkluderer bl.a. Ronaldinho, Rivaldo, Deco, Amor, Saviola og Goikoetxea.

FC Barcelona har dog intet meldt ud om, hvem Real Madrid-holdet forventer at stille med. Det forventes naturligvis, at der vil være tale om tidligere spillere af samme kaliber som førnævnte.

LÆS OGSÅ: Avis: Disse to er de næste Barca-spillere, der bliver solgt

Som angivet tidligere bliver kampen dog ikke afviklet på et af de to spanske stadioner. Derimod bliver den spillet på Bloomfield Stadium i Tel Aviv tirsdag den 20. juli kl. 19.30. Hvis du ønsker at følge med, så kan kampen ses på Barca TV+.

author avatar
Nicolai Busekist