Barcelona har tilsyneladende intentioner om at skifte ud i forsvaret i det kommende transfervindue.
LÆS OGSÅ: Barcelona viser interesse i Manchester City-profil
Ifølge journalist Javi Miguel fra spanske Diario AS er deres plan at sælge både Samuel Umtitit og Clement Lenglet. Formålet med salget af de to forsvarer, er at skrabe penge sammen til at købe Aymeric Laporte til sommer.
AS skriver dog, at Umtiti vil blive solgt til sommer, uanset om Laporte hentes til Camp Nou eller ej. Salget af Clement Lenglet skulle være det, der hjælper Barcelona med at kunne imødekomme prisen, som Manchester City kræver for deres centerback.
Den 27-årige Aymeric Laporte er på det seneste faldet et par trin ned i hierarkiet under Pep Guardiola. Derfor har hans spilletid også været begrænset, hvilket potentielt kan motivere den engelske klub til et salg – og Laporte til at søge nye græsgange.
Ifølge Transfermarkt er den 27-årige Manchester City-forsvarer på nuværende tidspunkt værdisat til cirka 45 millioner euro. Det er svarende til 335 millioner kroner.
I løbet af den seneste sæson har både Oscar Mingueza og Ronald Araujo imponeret for Barcelona. Det er særligt deres fremkomst i truppen, der har medført, at klubben har besluttet at sælge Umtiti og Lenglet denne sommer, skriver Javi Miguel for AS.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge Griezmann og Dembélé for at finansiere køb af stortalent
I den netop overståede sæson blev det til 2.249 minutter på banen fordelt på 27 kampe for Laporte. I disse kampe har han bidraget med to mål, oplyser Transfermarkt.