Barcelona er onsdag rejst til Tyskland, hvor de skal på træningslejr. Desuden skal de også spille to træningskampe.

LÆS OGSÅ: Messi er tilbage i Barcelona

I denne forbindelse har de offentliggjort, hvilke spillere, der er rejst med på den tyske træningslejr, og her mangler Ilaix Moriba endnu engang.

Både Sergio Busquets, Jordi Alba og Martin Braithwaite er vendt tilbage fra ferie, hvorfor de er med, men Ilaix Moriba er igen blevet fravalgt.

Derfor får det 18-årige talent ikke mulighed for at deltage i hverken træning eller de to venskabskampe med førsteholdet, da der fortsat ikke er opnået enighed i kontraktforhandlingerne.

Angiveligt får den 18-årige midtbanespiller ikke mulighed for at træne med eller spille for førsteholdet, før han underskriver en kontraktforlængelse.

Undlader han at gøre dette, kan han se frem til at spille på enten U19- eller B-holdet, indtil hans kontrakt udløber. Herefter vil han naturligvis kunne forlade klubben på en fri transfer, såfremt han kan finde sig en ny klub.

Barcelonas trup til de to venskabskampe mod henholdsvis Stuttgart og Red Bull Salzburg ser således ud:

  • Målmænd: Neto, Inaki Pena, Arnau Tenas;
  • Forsvarer: Dest, Pique, Araujo, Lenglet, Alba, Roberto, Umtiti, Comas, Balde
  • Midtbane: Busquets, Pjanic, Puig, De Jong, Gavi, Nico Gonzalez, Demir
  • Angreb: Griezmann, Braithwaite, Depay, Mortimer, Manaj, Collado

LÆS OGSÅ: Agüero vil forlænge sin karriere: Gennemgår særlig behandling

Barcelona er rejst til Tyskland denne onsdag, og skal spille den første venskabskamp mod Stuttgart d. 31. juli, mens den anden kamp mod Red Bull Salzburg blivre spillet d. 4. august.

author avatar
Nicolai Busekist