Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelonas finansielle situation ikke just er fantastisk. Skal et stort sommerindkøb kunne lade sig gøre, skal klubben derfor have tilført ny kapital.
LÆS OGSÅ: Avis: Messi er åben overfor klubskifte, men kræver absurd løn
Dette kan gøres på flere måder, da det både kan ske i form af spillersalg og nye sponsoraftaler. Der har været mange rygter om, at Barca-præsident Joan Laporta har planer om at sælge ud af truppen, hvorved der kan skrabes penge sammen til nye spillerindkøb.
Derudover forventes det også, at den catalanske klub snart vil præsentere en ny sponsoraftale. Aftalen skulle efter sigende have en værdi på 500 millioner euro, hvilket er svarende til 3,7 milliarder danske kroner.
Det skriver Jota Jordi, der er journalist for mediet El Chiringuito, der ligeledes beretter om, at sponsoraftalen vil blive indgået med en unavngivet amerikansk virksomhed. Det forventes, at den nye sponsoraftale vil blive præsenteret snart.
Lige så snart aftalen er gjort officiel, vil Barcelona have de økonomiske kræfter til at lege med på sommerens transfermarked. Derfor kan det ikke udelukkes, at de vil foretage et eller flere store indkøb i det kommende transfervindue.
LÆS OGSÅ: Dortmund-boss: Real Madrid og Barcelona er bekendt med Haalands situation
Tidligere blev det rapporteret, at Joan Laporta havde underskrevet sponsoraftalen for at genforene Lionel Messi og Neymar. Nu har brasilianeren dog underskrevet en ny kontrakt med PSG, hvorfor Barcas fokus er skiftet til Erling Haaland.