FC Barcelona skulle angiveligt have indstillet jagten på Liverpools Georginio Wijnaldum, selvom han er blevet rygtet til Barcelona i lang tid.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

Det er avisen Sport, der melder, at Barcelona ikke længere skulle være interesseret, og det skulle der såmænd være flere grunde til.

Ronald Koeman har været opsat på at hente Wijnaldum, siden ankomsten i Barcelona, og selvom de kan hente ham kvit og frit om få måneder, vil det stadig være for dyrt for Barcelona at hente ham til klubben.

Barcelonas udregninger fortæller, at han er 30 år og kræver en høj løn, hvilket Barcelona naturligvis ikke ønsker.

I Barcelona skulle man ligeså være blevet enige om, at man vil give Ilaix Moriba chancen for at vise sig frem, da han også skulle have de samme kvaliteter som Wijnaldum, hvorfor man hellere vil fokusere på andre positioner.

LÆS OGSÅ: Udråber Mbappé til verdens bedste: Messi udeladt fra top tre

Sport melder også, at Wijnaldum allerede skulle være klar over, at han umiddelbart ikke kommer til at kunne skifte til Barcelona, hvorfor han fokuserer på at forlænge med Liverpool.

author avatar
Mathias Busekist